Nyheder

Home » Denmark » Nordisk Film TV ansætter Jesper Bobjerg som ny Nordisk CFO

Nordisk Film TV ansætter Jesper Bobjerg som ny Nordisk CFO

17. februar 2011

nordiskfilm-stroebech

Nordisk Film TV, der producerer mere en 1500 timers tv om året inden for fakta, underholdning og fiktion i de 4 nordiske lande fortsætter udviklingen som Nordens førende produktionsselskab med rekruttering af ny Nordisk CFO.

Jesper Bobjerg bliver Nordisk CFO for Nordisk Film TV med overordnet økonomisk ansvar for gruppens selskaber og aktiviteter i Norden. Desuden vil det Nordiske IT set-up høre under ansvaret. Jesper Bobjerg bliver medlem af den Nordiske ledelsesgruppe med involvering i alle nye forretningstiltag samt udvikling af Nordisk Film TV på koncern niveau.

Jesper Bobjerg kommer senest fra en stilling som CFO & Partner på reklamebureauet Co+Høgh A/S og har tidligere været 10 år på EMI Music som blandt andet CFO, EMI Music Norway i 5 år og senest som Nordic CFO på EMI Music Nordic.

Jesper Bobjerg siger; “Nordisk Film TV er en super spændende virksomhed, som jeg ser meget frem til at blive en del af. Jeg har tidligere haft forretningsmæssigt samarbejde med Jacob og flere andre i NFTV, og kender dem som meget dynamiske, ambitiøse og fagligt stærke. Jeg håber, at jeg sammen med det dygtige team i NFTV, kan være med til at udvikle virksomheden strategisk og forretningsmæssigt i retning af virksomhedens ambitiøse mål.” ”.

Jacob Houlind, CEO Nordisk Film TV siger: ”Jesper er en helt optimal kandidat til jobbet som CFO. Foruden ekstrem høj faglighed, erfaring med det nordiske marked og ikke mindst mediebranchen, har Jesper gennemslagskraft og besidder stærke kommunikative og samarbejdsmæssige egenskaber. Han har den optimale baggrund til at vi nu kan rykke os et gevaldigt step nærmere vores ambitiøse plan om at være Nordisk markedsleder indenfor 5 år”.

For yderlige information kontakt:

Jacob Houlind +4528180099

Jesper Bobjerg +4531752228

Se også www.nordiskfilmtv.dk

Om Nordisk Film TV
Nordisk Film TV er et af Nordens største produktionsselskaber med kontorer i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Nordisk Film TV omsatte i 2009 440 millioner kroner (inkl. delejede selskaber). Selskabet har 300 fast- og projektansatte medarbejdere. Nordisk Film TV udvikler og producerer tv-programmer inden for genrerne underholdning, tv-drama, fakta og reality. Nordisk Film TV producerer 1.500 timers tv årligt.

Nordisk Film Tv producerer i Danmark mere end 1000 timers Tv årligt og står bl.a. bag Go’ Morgen Danmark, Go’ Aften Danmark, Natholdet, Ugen hvor kvinderne byttede Mænd, Klamhuggerne , Wipeout, Undercover Chef, CPH lufthavn, Guider i Paradis, 2900 Happiness, Store Drømme, Byen hvor kvinderne gik, Min fede familie, Tak for i Aften med Rune Klahn og Mick Øgendahl, Runes Trylleshow, Den vrede Tømrer samt branded content kampagner for bl.a. Novo Nordisk, Ford Motors og Miljøstyrelsen. Nordisk Film TV Danmark beskæftigede ca. 115 medarbejdere i 2009 og omsatte for 180 MDKK.

I resten af Norden produceres bl.a. programmer som Hvem vil være Millionær, Jagten på den 6. sans, Bonde søger Brud, Singing Bee, Biggest Looser, Fear Factor, Are you smarter than a 5th Grader, Angry Carpenter samt 71 grader Nord.

Nordisk Film TV omfatter desuden de delejede selskaber Respirator Media & Development (Danmark) og Solar Television (Finland).